Beskrivelse
Kelvin Komfortkørestol
Komfortkørestol til demens og neurologi. Kørestolen tilpasses ned i detaljer til hver enkelt bruger. Den individuelle tilpasning og den øgede komfort er med til at højne både aktivitetsniveau, funktionsniveau og livskvaliteten. Den maksimale brugervægt 125 kg.
Konstruktion
Kelvin Komfortkørestol er opbygget af pudemoduler fyldt med latex og Krøyer-kugler. Indstillingsmulighederne i hofte-, knæ, og ankelled, kombineret med komfortkørestolens 45˚ tilt, gør det let at tilpasse komfortkørestolen til den enkelte brugers behov, trods deformiteter, kontrakturer og smerter. Det betyder optimal støtte fra isse til hæl for brugeren.
Kørestolen er konstrueret med flexarme, som giver brugerens arme mulighed for at blive understøttet og skaber tryghed, ro samt en høj grad af komfort.
Større livskvalitet
Kelvin Komfortkørestol medvirker til en højere grad af fleksibilitet, livskvalitet og mulighed for at opretholde sociale relationer.
Fleksibelt modulsystem
Kørestolens mange puder er opbygget af moduler, og alle komponenterne er koordinerede med hinanden og passer sammen uden generende sømme. Derudover kan der tilkøbes Kelvin Support puder, som fremmer og sikrer optimal lejring i seng og stabilitet i kørestol på en simpel, men effektiv måde.
Der kan sættes yderligere puder på sædet med den integrerede underbensstøtte. Af tilbehør kan der også vælges abduktionspuder, swing-away fodstøtter, højderegulerbart armlæn og bord, samt flere størrelser og typer af nakkestøtter, fx Edison nakkestøtte. Serien af tilbehør kan uden besvær og efter behov sættes på og tilpasses den enkelte bruger. Hent oversigt over tilbehør og varenumre HER.
Genbrugsværdien af Kelvin Komfortkørestol er høj, da stolens store sortiment af tilbehør og modulopbygningens fleksibilitet gør det nemt at gentilpasse Kelvin Komfortkørestol til en anden bruger inden for demens og neurologi. Det gøres i samarbejde med Cobi Rehabs konsulenter.
Find Kelvin Komfortkørestol på HMI-basen.
Læs én af vores mange positive tilbagemeldinger på effekten af en Kelvin Komfortkørestol. Her fra Plejecenter Demenscentrum Aarhus.
– Stabilitet og fleksibilitet på en gang
– Stor genbrugsværdi
– Mulighed for individuel tilpasning
– Livskvalitet og højere aktivitetsniveau
– Giver tryghed og stimuli