0%

    Cobi Cruise Power bariatrisk komfortkørestol

    Den stærkeste komfortkørestol på markedet til brug i rehabiliteringen af bariatriske brugere.

    Cobi Cruise komfortkørestol til svært overvægtige bruges på plejecentre og hospitaler, i hjemmeplejen og i private hjem til brugere med behov for en komfortkørestol med trykaflastende sæde.


    Brugervægt op til 325 kg.

    Beskrivelse

    Cobi Cruise Power komfortkørestol

    Elektrisk komfortkørestol til svært overvægtige, i fagsprog benævnt bariatriske brugere, udviklet i tæt samarbejde mellem danske ingeniører, ergoterapeuter og bariatriske brugere. Produceret i EU.

    Cobi Cruise Power betyder frihed. Frihed til at komme rundt og til at komme videre, fra sengeliggende til selvstændig bruger. Cobi Cruise Power er designet, så den matcher den bariatriske brugers daglige rutiner.  Et utal af justeringsmuligheder og funktioner gør komfortkørestolen til det foretrukne hjælpemiddel i både den tidlige rehabiliteringsfase og i den sene, hvor bruger er mere selvhjulpen og kan gøre brug af den frihed, som Cobi Cruise Power bidrager til.

    Funktioner som elektrisk fremdrift, et kombineret skubbebøjle og håndtag, elektrisk tilt og recline reducerer risikoen for overbelastning hos plejepersonalet.

    Cobi Cruise Power er designet til indendørs brug, fx på hospitaler, på bariatriske afdelinger, i plejeboliger eller private hjem. Kørestolen kan dog også godt bruges udenfor. Kørestolen har en bredde, der gør, at den kan komme igennem de fleste døråbninger. Kørestolen er beregnet til bariatriske brugere op til 325 kg, med begrænset stand- og gangfunktion.

    Se LinkedIn opslaget, hvor vi fortæller om leveringen af en Cobi Cruise Power med en siddebredde på 1 meter.

    Elektrisk fremdrift, tilt og recline

    Cobi Cruise Power er udstyret med elektrisk fremdrift samt elektrisk tilt og recline. Alle funktioner aktiveres ved hjælp af en programmerbar controller, også kaldet et joystick. Dette joystick tillader plejepersonale og bruger at manøvrere komfortkørestolen og at justere sæde- og rygvinklen (tilt og recline). Joysticket monteres på det medfølgende svingbare beslag og kan sidde på både indersiden eller yderside af armlænet. Der kan monteres et ekstra joystick på skubbehåndtaget, som fungerer lige som det andet joystick. Dette joystick kan bestemme, hvem der styrer kørestolen. Man kan således deaktivere brugers mulighed for at styre selv. Kørestolen kan køre 6 km/t, og den maksimale rækkevidde er 9 km.

    Konstruktion

    Cobi Cruise Power elektrisk komfortkørestol er opbygget af højstyrkestål af typen S355. Kørestolens rektangulære stålprofiler danner grundlag for kørestolens bundstel. Bundstellet er opbygget af to spejlvendte dele (en højre og venstre del) bundet sammen af et midtermodul.

    Kørestolens sæderamme består af 30x30x2 mm højstyrke stålprofiler. Sæderammen har derudover en 2 mm siddeplade i stål påsat, som er med til at fordele trykket på bedst mulig måde. Kørestolens ryg består af et højstyrkestål profil. Profilet er centreret på kørestolens ryg. Vinklingen på profilet gør, at ryggen både støtter den æbleformede og den pæreformede bruger. På profilet er der påmonteret tre rygplader. Rygpladerne er buet for at kunne omfavne og støtte brugeren fra bagdel til nakke.

    Pæreformede brugere med en voluminøs bagdel sikres god rygstøtte, da udformningen af kørestolens ”rygsøjle” og nederste rygplade giver plads til bagdelen. Æbleformede brugere opnår også en stabil og komfortabel rygstøtte qua udformningen af de to øverste rygplader.

    Rygpuden er opdelt i ni moduler, syet sammen til én stor pude. Alle ni moduler består af to dele, en skumkerne og en blanding af Krøyer-kugler og latexskum. Kugle- og skumblandingen er modulerbar og sikrer komfort og trykaflastende effekt.

    Mængden af indhold i hvert enkelt modul på puden kan justeres. Ved behov kan der indsættes en kilepude i et eller flere moduler. Den modulopbyggede pude følger formen på rygpladerne og sikrer dermed den korrekte støtte uanset brugerens kropsform og behov. Den modulopbyggede pude kan finjusteres ved hjælp af et patenteret FitGo system.

    Siddepude

    Siddepudens base består af hårdt formfast skum. Kernen i siddepuden udgøres af memory-skum specielt udvalgt til målgruppen. Toppen består af blødt skum. Siddepuden kommer med et inkontinensbetræk som er brandhæmmende.

    Armlæn

    Ekstra lange armlæn (615 mm) sikrer stabilitet og et godt greb, når bruger forflytter sig fra stående til siddende position eller omvendt. Armlænene kan svinges ud til siden, hvilket gør forflytning kørestol til seng nemmere. Det gør også, at kørestolen kan køres helt hen til en bordkant, så bruger kan deltage i længerevarende sociale aktiviteter ved fx et spisebord. Armlænene er polstret for mere komfort. De er samtidig “skålformede”, hvilket reducerer risikoen for tryksår. Hvert armlæn tåler en maksimum belastning på op til 200 kg.

    Benstøtter

    Kørestolens benstøtter er et tilkøb. Benstøtterne kan bære op til 200 kg hver og kan indstilles i både højde og position. De har desuden en swing away funktion, der tillader nemmere ind- og udstigning i kørestolen.

    Hjultype

    Cobi Cruise Power er udstyret med 12,5” massive hjul, i gråt nylon gummi, der ikke efterlader mærker på gulvet. Hjulene sidder på alufælge.

    Vedligeholdelse og rengøring

    Af en elektrisk komfortkørestol er Cobi Cruise Power er nem at rengøre. Kørestolens stel, sæde og armlæn rengøres med vand og et almindeligt rengøringsmiddel. Skal siddepuden desinficeres, kan den fjernes og desinficeres med ethanol 70-85% eller et klorprodukt min. 1000 ppm og max. 10000 ppm. Joysticket kan desinficeres med samme produkter.

    Se vores andre hjælpemidler udviklet til bariatriske brugere her. Læs om Cobi Rehabs indretning af bariatristuer på Vikærgården.

    Du kan finde Cobi Cruise Power komfortkørestol til svært overvægtige på HMI-basen her.

    – Brugervægt op til 325 kg.
    – Elektrisk fremdrift via joystick.
    – Designet og udviklet i Danmark.
    – Armlæn og benstøtter, der tåler meget høj belastning
    – Komfortabel og egnet til brug over længere tid
    – Tilt og recline funktion, der betjenes med fjernbetjening
    – Nem at rengøre 

    Alle ombygninger, der foretages af Cobi Rehab, gennemgår en risikovurdering, så ombygningerne overholder MDR krav om udstyr efter mål. En ombygning ændrer ikke ved sikkerhed, ydeevne og stabiliteten. Alle ombygninger (fx montering af ryg på kørestole) opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne.

    Specifikationer

    Brugervægt max.325 kg
    Risikoklasse 1
    Grundlæggende UDI5740000100023N6
    Forventet holdbarhedMinimum 7 år
    Sædedybde480-600 mm, i 30 mm intervaller
    Rygvinkel90°-120°, trinløst
    Højde fra sædets bagkant til gulv (Højde angivet uden pude. Læg 100 mm til hvis pude medregnes)337-511 mm, trinløst
    Ryglænshøjde613 mm
    Maks længde
    ekskl. fodstøtter
    inkl. fodstøtter

    Længde målt fra skubbebøjle i normal position til sædets forkant.

    ca. 1246 mm
    ca. 1773 mm
    Sædebredde550-700 mm, i 50 mm intervaller. 100 mm mellem 700 og 800 mm
    Totalbredde676-926 mm
    Totalhøjde1115 mm
    Kørestolens vægt120 kg, afhængigt af størrelse
    Maksimum højde på kantsten, som kørestolen kan køre sikkert op og ned ad50 mm
    Maks. hældning ned ad bakke10%
    Maks. hældning op ad bakke10%
    Maks. sideværts hældning10%
    Sædetilt elektrisk bagud-4 - 13°
    Massive hjulNylon dæk med PU-fyld
    Hastigheden elektrisk fremdrift6 km
    Teoretisk kontinuerlig distance Ca. 9 km
    Teoretisk manøvre distance 3,9 km
    Rammerør (materiale)S355 højstyrkestål
    Armlæn swing awayJa
    Benstøtter eleverbare, svingbare og højdeindstilligeJa
    Benstøtter aftageligeJa
    NakkestøtteJa
    SiddepudepolstringCMHR 50250 (base), Visco 45060 (kerne), CMHR 4038 (top), flammehæmmende)
    RygpudepolstringCM 2740 (base), Cut latex og EPS-kugler (fronten), flammehæmmende
    Ryg- og siddepudeBetrukket med inkontinensbetræk (G469 sort), flammehæmmende
    Pude i armlæn Skum (CMHR4250 og RF5060), betræk kunstigt slidstærkt læder (Temskay Leather), flammehæmmende
    Pude i fod- og lægstøtteSkum (CMHR4038), betræk kunstigt slidstærkt læder (Temskay Leather), flammehæmmende
    SkubbebøjleS355 højstyrkestål
    HjulgaflerAluminium
    FodstøtterørStål
    FodpladeS355 højstyrkestål
    Venderadiusca. 100-120 cm
    SammenklappeligNej
    BatteriLi-Ion 24V 49 Ah
    Tre aktuatorerLINAK LA23
    StyreboksCuritss -Wright R-net PM120
    JoystickR-net JSM-LCD
    Elektrisk kørestolDS/EN 12184: 2014, i henhold til ISO 7176
    RisikovurderingEN/ISO 14971: 2012
    IP-kodeIPX4
    Generelle krav og prøvningsmetoderEN 12182: 2012

    Bestilling

    ModelSædebredde mmSædedybde mmTotalbredde mmVarenummerHMI
    Elektrisk med joystick550480-600670,60116-055-000 127211
    Elektrisk med joystick600480-600720,60116-060-000 127214
    Elektrisk med joystick650480-600770,60116-065-000 127217
    Elektrisk med joystick700480-600820,60116-070-000 127220
    Elektrisk med joystick800480-600920,60116-080-000 127223
    Elektrisk med joystick900480-60010200116-090-000131656
    Elektrisk med joystick1000480-60011200116-100-000131659

    Tilbehør

    TilbehørVarenummer
    Benstøtte V0115-999-007
    Benstøtte H0115-999-006
    NakkestøtteKontakt os for valg af nakkestøtte.

    Download

    Produktinformation (PDF)
    Brugervejledning (PDF)
    Quickguide (PDF)

    Galleri

    Du kunne også være interesseret i...