+45 7025 2522

Hvordan beroliger sansestimulation vores borgere?

apr 15, 2020Produkter/Hjælpemidler, Neurologi, Kørestole, Lejring og siddestilling

Mette Söderberg, ergoterapeut, 20 års erfaring med positionering

Indlægget her om sansestimulerende hjælpemidler henter inspiration fra et ugelangt kursus i Sanseintegration med undervisning af specialergoterapeut i neurorehabilitering Birgitte Gammeltoft. Birgitte Gammeltoft forfatter til en lang række bøger, herunder ”Sansestimulering for voksne”.

Sansestimuli og positionering forenet i ét hjælpemiddel

Sansestimulation interesserer mig meget. Som konsulent i Cobi Rehab oplever jeg nemlig tit den fantastiske effekt, som sansestimulerende hjælpemidler har på en lang række borgere. Det kan være sansestimulering og positionering via en Kelvin komfort kørestol. Eller i en aktiv manuel kørestol med en tilpasset Bendixryg. Det kan selvfølgelig også være via lejring med lejringspuder.

Sanseintegration og 24-timers positionering er uadskillelige

Inden jeg blev konsulent i Cobi Rehab, arbejdede jeg som specialrådgiver. Her rådgav jeg som VISO-konsulent* kommuner omkring positionering ud fra siddestillingsanalyser, herunder også positionering i den liggende stilling.

Dengang var jeg ikke helt så opmærksom på sammenhængen og indvirkningen mellem 24-timers positioneringen og effekten af sansestimuli på sidde- og liggestillingen. Sammenhængen står tydeligere for mig nu, hvor målgruppen, som jeg primært arbejder med i Cobi Rehab, er borgere med demens eller andre neurologiske sygdomme og skader. Sygdomme og skader der medfører både fysiske og kognitive dysfunktioner.

Derfor lægger jeg i mit første indlæg fokus på den basale viden om vores sanser. Vi kender alle sammen vores fjernsanser: syns-, høre-, lugte- og smagssansen. Alle sanser er vigtige at stimulere, men de sanser, som jeg først og fremmest fokuserer på i mit arbejde, er berøringssansen og muskel-ledsansen.

Den taktile sans

Berøringssansen kaldes også for det taktile sansesystem. Det taktile sansesystem aktiveres, når huden berøres. Berøringen af huden sender stimuli til hjernen. Hjernen opfatter denne stimuli og genererer et billede af ens egen krop og kroppens grænser. Billedet af kroppen og kroppens grænser, gør at borger opfatter sig selv i forhold til omgivelserne. Opfattelsen er med til at danne egen kropsbevidsthed og giver følelsen af tryghed.

Den proprioceptive sans

Muskel-ledsansen kalder man også for det proprioceptive sansesystem. Sansereceptorerne findes i muskler og led. Herfra sender de stimuli til hjernen, som registrerer kroppens bevægelser og stillingen, som de forskellige kropsdeles befinder sig i. Bevægelse, dybe tryk og tyngde er med til at stimulere sansesystemet. Tilsammen kan de være med til at berolige og forstærke oplevelsen af ”samling”.

Smertelindring og mindre udadreagerende adfærd

Når jeg som konsulent tilpasser et hjælpemiddel, ved jeg efterhånden præcis, hvad jeg skal gøre for at skabe en beroligende og tryghedsskabende kropsafgrænsning hos borger. Når der er etableret optimal støtte og kropsafgænsning i fx en Kelvin kørestol, er resultatet ofte smertelindring, roligere vejrtrækning, mindre angst og en mindre udadreagerende adfærd.

Nogle borgere formår endda med den rette støtte og stimulering at generhverve sig tabte aktiviteter som at spise selv, formulere sig og rumme andre mennesker i sociale sammenhænge.

Overskud til at spille harmonika igen

Som konsulent beriges jeg meget ofte med positive historier fra nær og fjern om borgere, hvis motoriske funktionsniveau forbedres markant med tildelingen af nye hjælpemidler. Personligt oplevede jeg for nyligt den effekt en Kelvin kørestol havde på en ældre mand diagnosticeret med demens.

Manden manøvrerede formålsløst rundt i en manuel kørestol, som han desuden gled ud af i tide og utide. Han var udadreagerende og var plaget af uro, især aften og nat.

Det var tydeligt, at han var meget sensitiv over for sanseindtryk og stressfyldte situationer. Han havde også svært ved at kapere store mængder af kommunikation på én gang. Der var desuden et udtalt behov for positionering af OE og for stimulation af de taktile og proprioceptive sanser.

Løsningen blev bevillingen af en Kelvin komfort kørestol med kilepuder, som sikrede det nødvendige behov for tæt kropsafgrænsning og stimulation af de taktile og proprioceptive sanser.

Udover Kelvin komfort kørestolen blev det aftalt at ”putte” med fx vægtdyne og bruge lejringspuder med tyngde til kropsafgrænsning langs kroppen og mellem benene samt gøre brug af hygiejnepuder i badesituationer.

Derudover blev der bl.a. aftalt, at der fremadrettet fortrinsvis skulle kommunikeres (til manden) via kropssprog og handling fremfor lange sætninger.

Samspillet mellem de forskellige handlinger, sansestimulerende puder og dyner samt kørestolens evne til at sikre truncusstøtte og optimal siddestilling bidrog til en uvurderlig ro i borgerens sansesystem. Roen gør, at han nu kan anvende sin sparsomme energi til at spise selv, til at håndtere sociale sammenhænge og til at spille harmonika igen.

*VISO-konsulent: Socialstyrelsen: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet.

Linksamling

Link til sansestimulerende hjælpemidler fra Cobi Rehab: Kelvin kørestol, Swing kørestol, Cumulix kørestolBendix ryg, Super Silla, Reden, Kelvin madras, lejringspuder, hygiejnepuder og vægtdyne.