Beskrivelse
Careturner Kip- og vendesystem
Careturner er et kip- og vendesystem udviklet til automatiseret og individuel repositionering af borgere og patienter med henblik på forebyggelse af tryksår, skånsom håndtering og øget komfort.
Systemet monteres på pleje- og hospitalssenge og arbejder med rolige, kontrollerede bevægelser uden støj eller vibration. Dette sikrer en stabil lejring og giver borgeren mulighed for uforstyrret hvile og søvn.
Careturner kan anvendes både manuelt og automatisk og understøtter dermed både daglig pleje, forflytning og kontinuerlig repositionering.
Funktion og indstillinger
Careturner giver mulighed for individuel tilpasning af både tid og vinkler, så repositioneringen kan tilpasses den enkelte borgers behov:
- Justerbare vendingsintervaller fra 0–180 minutter
- Automatiske kip i vinkler fra 0–40°
- Manuel funktion med bevægelser op til 70°
- Mulighed for afl astning af én side (venstre, højre eller ryg)
- Modhold (counterhold) fra 0–12° for at reducere shear
- Timerfunktion til planlagt opstart
- Pausefunktion (30 min.) til midlertidig manuel pleje
Careturner kan programmeres med et individuelt program, hvor både tid og kipvinkel indstilles efter den enkelte borgers eller patients behov. Programmeringen skal udføres af personale, der er instrueret i brugen af Careturner og har kendskab til den konkrete plejesituation. De valgte indstillinger har betydning for repositioneringens hyppighed og vinkel og dermed for produktets funktion i den daglige pleje.
Denne fleksibilitet gør det muligt at arbejde målrettet med både trykaflastning og komfort i den daglige pleje.
Fordele ved Careturner
- Automatiseret repositionering reducerer behovet for manuelle vendinger
- Mindsker fysisk belastning og tunge løft for plejepersonalet
- Understøtter forebyggelse af tryksår gennem kontinuerlig bevægelse
- Stille drift uden vibration sikrer ro og bedre søvn
- Mulighed for én-persons håndtering i flere plejesituationer
- Frigiver tid til øvrige pleje- og omsorgsopgaver
Kliniske anvendelser
Careturner er særligt velegnet til borgere og patienter som:
- Har nedsat mobilitet eller er sengeliggende
- Er i risiko for eller har tryksår
- Har behov for hyppig og planlagt repositionering
- Oplever smerter ved manuel vending
- Er præget af uro, delir eller kognitive udfordringer
Systemet anvendes bredt inden for bl.a. demens, hjemmepleje, palliation, rehabilitering og intensiv pleje.
En integreret del af plejen
Careturner følger sengens bevægelser og kan anvendes uden at påvirke øvrige funktioner. Systemet er let at installere og indgår naturligt i eksisterende arbejdsgange.
Samtidig kan vingerne løftes og støtte borgeren, hvilket skaber en omsluttende effekt, der øger tryghed og komfort i plejesituationen.
Rengøring og desinfektion
Careturner kan rengøres og desinficeres efter behov. Produktet aftørres med en fugtig klud eller blød børste og kan rengøres med mildt husholdningsrengøringsmiddel eller sæbevand. Temperaturen må ikke overstige 40 °C.
Careturner bør rengøres og desinficeres før og efter service, ved kontakt med kropsvæsker og før produktet anvendes til en ny borger eller patient.
Der må ikke anvendes ætsende væsker som baser, syrer, cellulosefortynder eller acetone, da forkerte rengøringsmidler eller metoder kan beskadige produktet. Produktet skal altid aftørres efter rengøring og være helt tørt, før det tages i brug igen.
Miljø
Careturner er beregnet til indendørs brug og kan anvendes i private hjem, plejeboliger og på sundhedsinstitutioner.
Opbevaring og transport
Når Careturner er monteret på sengen, er det muligt at flytte og transportere hele sengen uden først at afmontere Careturner.
I visse tilfælde, og ved sengetyper der kan foldes på midten, vil dette fortsat være muligt, selvom Careturner er monteret på sengen.
Hvis Careturner ikke skal transporteres sammen med sengen, kan den afmonteres ved monteringsbeslagene, der fastgør den til sengen. Herefter kan låsestifterne, som forbinder de to hovedvinger med centerbasen, fjernes i omvendt rækkefølge af anvisningerne i brugermanualen. Når Careturner er adskilt, kan den placeres i og transporteres i en papkasse i passende størrelse.
Hvis der er spørgsmål til, hvilke sengemodeller der understøtter denne funktion, kontakt venligst Cobi Rehab.
Dokumenteret effekt
I et tæt samarbejde med Regionshospitalet Gødstrup og Nordsjællands Hospital har vi gennemført et klinisk testforløb med fokus på at dokumentere effekten af Careturner på både arbejdsmiljø og patientforløb. Her er de dokumenteret effekter vi fandt frem til:
- Reduktion i brugen af trykaflastende madrasser på 36,7 %
- Reduktion i brugen af psykofarmaka på 54,3%
- Reduktion af forbrug af smertestillende medicin på 25%
- Personalet oplever færre nye tryksår og pænere sårforløb
- Færre manuelle vendinger – ofte fra to plejere til én
Her kan du dykke ned hvad fagpersonerne fra Regionshospitalet Gødstrup og Nordsjællands Hospital oplevede i praksis: Tværregionalt hospitalsprojekt med Careturner
Careturner skal samles, installeres og anvendes i henhold til brugermanualen. Information om vedligeholdelse og korrekt brug findes i manualen, som kan findes under “Downloads” på denne side.
Hvis man på anden måde har behov for brugervejledningen i et mere tilgængeligt format, kan man kontakte Cobi på cobi@cobi.dk og få tilsendt manual og quickguide.


















