Intensiv konference i Trekantsområdet, Vejle Sygehus

14. maj 2019 | Nyheder

Konferencen er en årlig begivenhed arrangeret af netværksgruppen for intensiv sygeplejersker i Region Syd.

Årets program bød på forskellige aspekter i forhold til kritisk syge patienter. Der blev talt om både arytmi, EKG, syrebase påvirkningen hos den syge, akut blødning og non farmakologiske tiltag som lejring og sansestimuli af delirøse og agiterede patienter.

Camilla Tuborg Petersen, sygeplejerske på OUH, holdt oplæg om sit projekt “Nænsom voldsforebyggelse”, som tager udgangspunkt i delirøse agiterede patienter. En tilstand, som ca. 89 % af alle kritisk syge patienter kommer i. En delirøs patient har reptilhjernen slået til.

Reptilhjernen slår igen

Reptilhjernen (vores mest primitive hjerne) håndterer blandt andet aggression, dominans og territorium. Reptilhjernen er den hurtigste del af hjernen, og den tager beslutninger for dig – før du ved det!

For reptilhjernen er organismens overlevelse og beskyttelse dens vigtigste ansvar. Når reptilhjernen møder det sundhedsfaglige personalets menneskehjerne øger det risikoen for uhensigtsmæssige situationer mellem patient, personale og pårørende.

Projekt ”Nænsom voldsforebyggelse”

Camillas projekt om ”Nænsom voldsforebyggelse” viser blandt andet vigtigheden i at tænke i non farmakologiske tiltag som fx afskærmning af patient og personale, sansestimuli i forbindelse med positionering i gyngestol og liggende lejring med lejringspuder og vægtdyner samt korte konkrete beskeder, fysisk afstand mellem personale og patient og minimering af fuld øjenkontakt mellem personale og patient.

Alt i alt en opfordring til at have mere fokus på, hvordan de non farmakologiske metoder og tilgange kan optimere den øvrige behandlings indsats.

Udstilling af hjælpemidler fra Cobi Rehab

Cobi Rehab havde på dagen en mindre udstilling af blandt andet lejringspuder og vægtdyner. Andre af vores produkter, der også er velegnet til delirøse agiterede patienter er fx Kelvin madrassen og Kelvin kørestolen.

Intensiv konference, Vejle Sygehus

Arytmi, EKG, akut blødning og non farmakologiske tiltag som lejring, sansestimuli af delirøse og agiterede patienter var blandt vinklerne på dette års Intensiv konference i Trekantsområdet.

Choose your region

Please select your country to continue.