Seminar om ulighed i rehabiliteringen

På seminaret Ulighed i rehabilitering den 6. maj på SDU Odense blev der sat fokus på den ulige fordeling af rehabilitering, som måske skyldes den måde rehabilitering organiseres og praktiseres på.

Ulighed i adgang til rehabilitering – hvad kan der gøres?

Oplæg af Henriette Kold, cand.scient. hos REPHA om ulighed i adgang til rehabilitering. Henriette fremlagde i sit oplæg forskellene i forhold til: Diagnose tidspunkt, Behandling, Senfølger, Rehabilitering og Palliation samt Overlevelse.

Forskellene er målt op imod borgers indkomst, uddannelsesniveau og civil status.

Henriette konkluderede, at socialt sårbare borgere har flere uopfyldte behov i forhold til rehabilitering – både hvad angår de fysiske, psykiske, arbejdsrelaterede og økonomiske behov. Vi må derfor ikke undervurdere det økonomiske aspekt i forbindelse med til og fravalg af rehabilitering.

Der ses desuden sammenhænge mellem uddannelsesniveau og lønindkomst, når det handler om henvisning til rehabilitering og deltagelse i visitationssamtale.

Rehabilitering af patienter og borgere kræver individuelle vurderinger, fleksible løsninger og tilbud med udgangspunkt i den pågældendes behov og ressourcer. Opfølgning og evaluering af tiltag er ligeledes rigtig vigtigt.

Ulighed – en utilsigtet bivirkning i pårørendeinddragelse?

Ph.D og sygeplejerske Rikke Guldagers oplæg handlede om de pårørendes rolle i forhold til rehabiliteringsforløb af neurologiske patienter.

Rikke inddelte de pårørende i tre hovedkategorier:

• Opsøgende position: Pårørende som umiddelbart har flest ressourcer. De er ”på” i forhold til behandling og statussamtaler med mere. De vægter kognition og mentalitet højest.
• Observerende position: Pårørende som er mere stille, men som også har mange input ud fra deres observationer af deres syge pårørende. De sammenligner det, de ser og oplever nu og her med det, de så og oplevede inden diagnosen. De skal spørges og inviteres til inddragelse.
• Afventende position: Pårørende som umiddelbart har færrest ressourcer. De har ikke mange spørgsmål og er ikke aktionsorienterede. De vægter fysiske symptomer og smerter højest.

Afprøv nye ting

Ovenstående er ikke ny viden, men der har ikke tidligere været sat ord på det. Især i forbindelse med afprøvning af nye tiltag, herunder hjælpemidler, skal vi tænke i at få involveret de raske pårørende. Og at få tilpasset involveringen til deres ”position”, som jo spænder bredt i forhold til deres forståelse af information og niveau af involvering.