Cobi Rehab på Nordisk Siddesymposium 2018
Team Cobi var med da Nordisk Siddesymposium igen indbød til deltagelse i erfaringsudveksling og indtagelse af seneste internationale viden omkring emnet positionering: tilpasning af den liggende, siddende og stående stilling, til mennesker med funktionsnedsættelser.
Med deltagelse fra Danmark, Island, Norge, Sverige, Canada, USA, Italien, Tyskland og Belgien gik snakken lystigt på tværs af lande, mellem fagprofessionelle fra kommuner, regioner og private firmaer.
Gennemgående temaer
- Vigtigheden af tidlig indsats.
- Tidlig identifikation af behov – og det, uanset alder.
- Hvordan hjælpemidler udvikles.
- Forskelligheden af positionerings hjælpemidler.
- Flere positioneringshjælpemidler er ofte nødvendigt for at afdække alle hverdagens aktivitets problematikker.
- Træning i brug af hjælpemidler.
- Fokus på fysiologien og biomekanikken.
- Øget opmærksomhed på implementering og opfølgning.
Oplæg ved Cobi Rehab på Nordisk Siddesymposium 2018
”24 timers positionering set i sammenhæng med aktiviteter i den liggende stilling”
med det læringsmål at få fokus på positionering i alle 24 timer af døgnet i relation til aktiviteter, liggende eller halvt siddende i sengen.
Oplægget omhandlede den tese, at vi alle mange gange gør en stor indsats for at positionere i den siddende stilling i kørestolen, men at vi ikke altid er ligeså omhyggelige med at undersøge, analysere og implementere liggende positionering.
Cobi Rehabs oplæg belyste, at det er vigtigt at analysere på faktorer og årsagssammenhænge i 24 timers positionering for den enkelte.
Målgruppens kendetegn
Målgruppen i deres oplæg var borgere med komplicerede neurologiske diagnoser, som ligger i sengen tæt på 24 af døgnets timer, og anvender den liggende stilling til mange aktiviteter. Derfor pointerede begge konsulenter, at der bør implementeres 24 timers positionering, som en del af diverse aktiviteter såsom: – Spisesituationer, kommunikation, se tv, social samvær, pleje situation samt for relevante PADL aktiviteter. Til de forskellige aktiviteter vil der være behov for forskellige positioneringsløsninger.
Manglende søvncyklus
Cobi Rehabs kliniske erfaringer sammenholdt med forskellige studier belyser, at netop denne målgruppe ofte har en reduceret søvnkvalitet på grund af manglende søvncyklus. Dette kan skyldes forskellige årsager blandt andet smerter, stress, indre uro på grund af ubehag ved manglende komfort og stabilitet i den givne stilling.
Søvnkvaliteten har en væsentlig betydning for menneskets almene tilstand og helbred. Derfor betonede Cobi Rehabs terapeuter Som sundhedsfagligt personale, at vi bør derfor have fokus på, hvordan positionering kan optimeres liggende til natten og for at optimere søvnkvaliteten.