Beskrivelse
Udviklet og produceret i Danmark i samarbejde med siddestillingseksperter
H20 kørestolspuden kombinerer det bedste fra to verdener, nemlig vand og trykaflastende skum. Den trykaflastende kørestolspude har to vandceller, som sikrer høj trykaflastning med god trykfordeling og stabilitet. Vandteknologien hjælper temperaturreguleringseffekten og øger blodgennemstrømningen i vævet. Det betyder at, brugeren opnår bedre cirkulation, bedre heling og øget komfort. H20 kørestolspuden har dokumenteret høj trykaflastning og er beregnet op til tryksårstadie 4.
Mængden af vand er nøje afstemt i forhold til pudestørrelse. Vægten på elementerne varierer afhængigt af pudens størrelse. Vægtintervallet for elementerne: 40-45 cm bredde er 0,9 – 1,35 kg. Fra bredde 50 cm og opefter 1,58 kg. Vægtintervallet sikrer en optimal siddekomfort og trykfordeling uden at gå på kompromis med stabiliteten.
Højden på vandcellerne er individuelt regulérbar ved hjælp af to kiler og giver på den måde en ergonomisk korrekt siddeposition, også ved bækkenskævheder. “Brøndens” højde kan også justeres. For at sikre at puden bibeholder sin stabilitet og tempererer sig, er der lagt en tynd skumhætte på toppen af puden.
Pudens elastiske betræk med høj tilpasningsevne bidrager til høj komfort hos brugeren. Den daglige vedligeholdelse af H2O kørestolen er minimal.
Puden leveres med komfortbetræk, som kan vaskes ved 65°C eller med inkontinensbetræk, som kan vaskes ved 90°C.
– Mulighed for asymmetrisk tilpasning
– God trykfordeling
– Maksimal trykaflastning
– Individuel tilpasning
– Minimal vedligeholdelse, når puden først er indstillet