+45 7025 2522

Elise blev en helt ”ny dame”.
Enhver Kelvin kørestol fortæller en historie

Elise er 61 år og bor på Botilbudet Rødbo i Ballerup.

I maj måned 1990 fik Elise konstateret Sclerose, og 1 år senere blev hun kørestolsbruger. Hendes handicap har i de sidste mange år bevirket til, at hun ikke haft mulighed for at deltage i aktiviteter, på grund af voldsomme smerter. Smerterne gør, at hun maximalt kan sidde op i 2-3 timer dagligt. Ligeledes har smerterne også svækket Elises lyst til at komme ud af sengen.

I starten af 2011 fik Elise af sin kommune bevilliget en Kelvin kørestol, som har haft en utrolig positiv indvirkning på hendes liv og ikke mindst smerterne. Elise har fået lysten tilbage og har nu mulighed for at være oppe i 6-7 timer dagligt. Hendes forlængede tid oppe har også hjulpet på de urinvejsinfektioner, som hun tidligere havde; dem ser hun sig nu stort set fri for.

 

Til meget stor glæde for Elise, kunne hun i sommeren 2011 for første gang i 8 år tage på sommerferie. En ferie hvor hun rigtig kunne nyde det, solbade og være oppe i sin Kelvin stol i helt op til 12-14 timer. Kelvin stolen giver atter Elise muligheden for at nyde ferierne. Sommeren 2012 skal hun tilbringe ferien i Jylland.

Kelvin stolen har også medvirket til, at Elise nu er blevet medlem af en ”Tøsegruppe”. En gruppe bestående af 10 piger/damer, der alle er kørestolsbrugere. De mødes 1 gang om måneden og tager sammen på ture og udflugter.

Elise er meget taknemmelig for sin Kelvin kørestol, der har givet hende lyst og en masse nye muligheder. Selv kalder hun sin Kelvin kørestol for sin ”Sofacykel”.

Jeg accepterer brug af cookies til statistik. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse og til analyse formål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk